Succes

Succesfuldt it-entreprenørskab

Hvad kendetegner den succesfulde IT-entreprenør/IT-iværksætter og hvordan får man succes som nystartede eller etableret IT-virksomhed? Her på siden giver nsero et bud på hvilke faktorer, der påvirker en virksomheds succes og videregiver gode råd fra danske IT-entreprenører, som alle må betegnes som nogle af de mest succesfulde IT-opstartsvirksomheder i Danmark.

Entreprenørskab er et ved at blive et "buzz word" i den offentlige debat og betragtes af mange politikere som midlet, der skal sikre den fremtidige velstand i Danmark. Der er ingen tvivl om, at iværksætteri eller entreprenørskab er et vigtigt og et særdeles spændende emne. Entreprenørskab er vigtig set i et samfundsmæssigt perspektiv – det er det, vi skal leve af i fremtiden. Og entreprenørskab er vigtig set i et forretnings- og fremtidsmæssigt perspektiv – entreprenørskab og innovation er to begreber som hænger uløseligt sammen og at studere entreprenørielle virksomheder, gør det muligt få et indblik i den fremtidige udvikling inden for nye forretningsområder, nye produkter eller nye måder at håndtere eksisterende processer på. Succes er en vigtig ingrediens i alt entreprenørskab - det overordnede mål for enhver entreprenør, er at overleve og skabe succes for sin virksomhed. Derfor er det vigtigt at nystartede virksomheder får mulighed for at opnå tilstrækkelig succes, så de kan overleve og bidrage til udviklingen i samfundet.

I Danmark startes der årligt 15.000 virksomheder, ifølge Erhvervs- og boligstyrelsen. Det er imidlertid kun en tredjedel af disse virksomheder, som stadig er aktive efter fem år - ifølge en analyse foretaget af Vækstfonden i 2004. Umiddelbart kan det undre, at det er så få opstartsvirksomheder, som overlever og endnu færre, der får succes med deres forretningsidé. Baseret på ovenstående tal må det derfor være særdeles svært at opnå succes som entreprenør, og de få virksomheder, der kan karakteriseres som virkelig succesfulde, må besidde nogle helt specielle egenskaber eller gøre brug af nogle helt specielle metoder og værktøjer, for at opnå denne succes.

Succes er en underlig og fascinerende størrelse. Men hvad er succes? Hvordan måles succes? Kan alle opnå succes? Hvorfor har så mange nystartede virksomheder svært ved at få succes med deres forretningsidé? Findes der en stensikker opskrift, bestående af ti enkelte punkterer, som man bare slavisk skal følge - for at få succes?

Nick Oppenhejm fra nsero har undersøgt begrebet succes lidt nærmere, og kommer her med forslag til hvordan succes defineres, hvordan man måler succes og hvordan man kan opnå succes som nystartet eller etableret IT-entreprenør. Derudover giver han sit bud, baseret på interviews med nogle af Danmarks mest succesfulde IT-virksomheder, på hvilke faktorer og parametre, den succesfulde IT-entreprenør fokuserer på og anvender, for at opnå succes med sin virksomhed.

Virksomhedens påvirkninger

Der er mange faktorer og interessenter, interne såvel som eksterne, som påvirker en virksomheds udvikling. For at opnå et succesfuldt entreprenørskab, må det formodes at entreprenøren er dygtig til at håndtere samtlige disse faktorer og deres indbyrdes sammenhænge. Det er givet vis ikke nok, kun at kunne håndtere enkelte af disse faktorer eller interessenter - hvis man ønsker at opnå markant succes med sin virksomhed. For at skabe en succesfuld virksomhed, må det formodes at entreprenøren sikrer sig at alle virksomhedens interessenter bidrager til succesen. Man kan stille sig selv spørgsmålet:


Er disse entreprenører bedre end andre til at styre virksomhedens interessenter og deres forventninger?
Et andet spørgsmål, som er interessant i denne forbindelse:
Anvender succesfulde entreprenører en målrettet og fokuseret strategi? Succes opnås, med stor sandsynlighed, kun ved at definere og følge klare og specifikke mål og det må formodes at entreprenøren bevist vælger en strategi som fører til opfyldelse af disse mål og dermed succes.

Bedst mulig udnyttelse af ressourcer er en vigtig parameter for at drive enhver virksomhed. Er optimal udnyttelse af ressourcer grundlaget for at drive en succesfuld virksomhed? Er den succesfulde entreprenør bedre end andre til at optimere sit ressourceforbrug – internt såvel som eksternt i virksomheden, eller optimerer de kun de vigtigste processer og forretningsgange? Endelig kunne det være interessant at få svar på, om der er andre områder og karakteristika, som kendetegner de virkelige succesfulde entreprenører i den danske IT-branche?

 Succes - en definition

De fleste er nok enige om at succes er en variable størrelse. Det kan være en børsintroduktion for en IT-virksomhed, der vokser fra tre til flere hundrede ansatte på tre år. Det kan imidlertid også være at sikre en stabil løbende indtjening for en mindre IT-konsulentvirksomhed. Det afhænger altså af ambitionerne og potentialet for den enkelte virksomhed. For at kunne arbejde med det abstrakte begreb succes opstilles i det følgende en model for succes, som beskriver hvordan succes kan defineres, og hvordan succes kan måles. Forretningssucces betragtes ikke kun ud fra et økonomisk perspektiv, men også i et bredere socialt perspektiv. Endelig, for at kunne vurderer og perspektivere succes, er det interessant at kigge på det diametralt modsatte begreb – fiasko, og hvordan fiasko kan bruges til at opnå succes.

Hvordan defineres succes? Den grundliggende idé med hensyn til succes er; at succes opstår i spændingsfeltet mellem virksomheden og dennes interessenter og interessenternes forventninger. Hvis forventningerne bliver indfriet eller overgået, er der tale om succes. Hvis ikke, er der tale om fiasko. Det er vigtigt at succes optræder på mange niveauer i virksomheden og kan ses i et forretningsmæssigt, strategisk, organisatorisk eller personligt perspektiv.

Man kan opstille en definition på og en model for entreprenøriel succes. Ifølge denne definition skal succes forstås som samspillet mellem følgende aspekter:

  • Virksomhedens performance
  • De mennesker som har forventninger til virksomheden
  • Arten af disse forventninger
  • Faktiske udbytte i forhold til forventningerne

Virksomhedens performance kan måles på mange forskellige kvantitative måder. Der kan være tale om rent økonomisk performance, eller virksomhedens evne til at opnå markedsandele. Der kan være tale om absolut performance eller relativ performance i forhold til konkurrenter fx i form af benchmarking. Denne form for performance er set i forhold til virksomheden alene. Men en virksomhed består af mennesker og succes skal derfor også ses i lyset af den menneskelig og organisatoriske succes. De mennesker som har en interesse i virksomheden og som er påvirket af virksomheden - er virksomhedens interessenter. Derfor skal virksomhedens succes ses i lyset af de forventninger interessenterne har til virksomheden, se nedenstående illustration.

Den entreprenørielle virksomheden har seks grupper af interessenter, hver med deres egene interesser og forventninger til virksomheden. Disse interessenter er:

  • Entreprenøren selv (eller gruppen af entreprenører) – forventer at virksomheden skal være et område for egne ambitioner
  • Ansatte – forventer belønning for deres indsats og mulighed for personlig udvikling
  • Leverandører – forventer at virksomheden er en god kunde
  • Kunder – forventer at virksomheden er en god leverandør
  • Investorer – at virksomheden er en god investering og at deres ROI og udbytte står i forhold til risikoen af investeringen
  • Lokalsamfundet (hvori entreprenørskrabet er placeret) – forventer at virksomheden giver et positivt bidrag til livet i det omkringliggende samfund

Virksomhedens performance set som en organisation, giver de enkelte interessenter mulighed for at indfri deres personlige mål. Disse personlige mål kan inddeles i følgende:

  • Økonomiske mål - pengemæssig belønning
  • Sociale mål - opfylde menneskelige og sociale relationer
  • Selvudviklings mål – opnåelse at personlig og intellektuel tilfredsstilles og personlig udvikling

Succes, som det opfattes af det enkelte individ, er ikke absolut. Succes opleves ved at sammenligne det faktiske udbytte og se det i forhold til de forudgående forventninger. Som et minimum opleves succes, hvis udbyttet står mål med forventningerne og succesen forstærkes, hvis udbyttet overstiger forventningerne. Hvis forventningerne, på den anden side, ikke indfries – er der tale om fiasko.
De enkelte interessenter har forskellige og somme tider modsatrettede forventninger til den entreprenørielle virksomhed. Virksomhedens finansielle og strategisk performance er kun en del af billedet for at opnå succes. Det kan derfor ikke undre, at det er så svært at opnå succes som entreprenør. Nedenstående illustration giver et overordnet billede af de faktorer, som påvirker den entreprenørielle succes.

Illustration2

Hvordan måles succes?

Den entreprenørielle virksomhed er et middel til at opnå individuel, såvel om organisatorisk succes. Hvis den skal være effektiv, som et middel til opnåelse af succes, må den også være et forretningsmæssigt succes. Man kan måle virksomhedens hårde værdier fx finansielle og strategiske, og de mere bløde værdier fx forskellige former for tilfredshed. De hårde værdier er kvantitative og forholdsvis lette at måle. Disse mål er ofte strategiske mål og relaterer sig til hele virksomheden og til virksomhedens position i markedet. Det er vigtigt at holde sig for øje, at det, der adskiller en mindre virksomhed – SME segmentet, fra en entreprenøriel virksomhed, er ambitionerne for de strategiske mål. De enkelte mål afhænger af virksomheden og den branche, som den opererer i, men den måde hvorpå entreprenøren definerer sine mål og bruger dem til at motivere og monitorere sin interessenter er et vigtigt element i det strategiske lederskab mod succes.

Succesfaktorer

En entreprenørvirksomhed er succesfuld, hvis den indfrier interessenternes forventning. For at kunne gøre dette må den kunne overleve og vokse i det marked, hvor den befinder sig. Virksomheden skal derfor være i stand til at tiltrække ressourcer – finansielle såvel som menneskelige, belønne interessenter for deres bidrag til virksomheden og være økonomisk stabil og sikker. Enhver virksomhed er forskellig, men det er alligevel muligt at opstille nogle generiske succesfaktorer, som kendetegner succesfulde entreprenørvirksomheder.

  • Virksomheden udnytter en betydelig mulighed – Dette er essentiel. Entreprenørskab bygger på at identificere, udnytte og styre muligheder. Virksomheden står med en mulighed, der skal udnyttes og levere tilstrækkelig værdi til et tilstrækkeligt stort antal kunder, således at forretningen er rentabel i form af indtægt og profit.
  • Muligheden, virksomheden ønsker at udnytte, er veldefineret – Virksomheden må have gjort sig helt klart hvorfor den eksistere og den skal forstå karakteren af den mulighed, den ønsker at udnytte. Dette kan fx komme til udtryk i virksomhedens mission statement. Hvis ikke virksomheden har gjort sig dette klart, er der en risiko for at muligheden ikke udnyttes fuldt ud, eller at virksomheden forfølger for mange divergerende muligheder. Virksomheden er nødt til at fokusere sine ressourcer på en veldefineret mulighed, for at opnå en konkurrencemæssig fordel i markedet og udnytte det fulde potentiale af muligheden.
  • Innovationen, som virksomheden bygger på, skal give forretningsværdi – Innovationen som virksomheden bygger på, dvs. den nye måde at gøre tingene på, skal være effektiv og adskille sig fra den måde andre virksomheder gør tingene på. Det at identificere en mulighed og bruge innovation til at udnytte den kan kun føre til succes, hvis entreprenøren kender det marked og forstå de kunder, som virksomheden henvender sig til. Alle nye idéer, lige meget hvor gode de er, skal undersøges og vurderes ud fra, hvad markedet virkelig ønsker og har behov for.
  • Entreprenøren skal have de rette kompetencer for virksomheden – Entreprenøren besidder den rette viden og de rette kompetencer for at kunne opbygge en virksomhed som kan udnytte muligheden. Det kræver viden om både den branche virksomheden operer i, de produkter og serviceydelser som virksomheden beskæftiger sig med og endelig det markedssegment, hvor virksomheden sælger sine produkter og tjenesteydelser. Derudover skal entreprenøren have generelle managementfærdigheder og skal beherske kommunikation såvel som ledelse af mennesker. Entreprenøren skal ikke alene have disse kompetencer, men skal også være i stand til at udvikle dem og supplere dem
  • Virksomheden har de "rigtige" medarbejdere – Virksomheden har behov for medarbejdere. Entreprenøren har ikke behov for "kopier" af sig selv, men behov for mennesker, der kan komplementere entreprenørens egne kompetencer. Der er behov for specialister og medarbejdere med tekniske kompetencer samt medarbejdere som rent faktisk kan levere de produkter og tjenesteydelser som virksomheden tilbyder. Desuden vil der være behov for ledere og mellemledere og medarbejdere, som kan opbygge relationer uden for virksomheden. Et vigtig fokusområde for entreprenøren er at sikre sig, at der bliver rekrutteret de rette kompetencer til at understøtte virksomhedens vækst.
  • Virksomheden har en lærende kultur og medarbejderne har en positiv holdning – Den entreprenørielle virksomhed står i en svag position sammenlignet med veletablerede virksomheder. Den er ung og relativt uerfaren og den har ikke adgang til de ressourcer og organisatoriske strukturer som den veletablerede virksomhed råder over. Den entreprenørielle organisation må vende denne ulempe til sin fordel. Virksomheden må udnytte den kendsgerning, at den er ny, til at gøre tingene på en frisk og innovativ måde. Den må erkende sin manglende erfaring og bruge denne opståede mulighed til at lære en bedre måde at gøre tingene på. Dette kan imidlertid kun lade sig gøre, hvis virksomheden har en positiv kultur, hvor man hele tiden søger at udvikle sig og som betragter forandringer som nye muligheder. Virksomhedens kultur udgøres af de mennesker og deres holdninger, som arbejder i virksomheden og entreprenøren er ansvarlig for at skabe den rette kultur bl.a. gennem sit lederskab og ved at gå forrest som det gode eksempel.
  • Entreprenøren udnytter sit netværk effektivt – Succesfulde entreprenører og de mennesker som arbejder sammen med dem, bruger deres netværk effektivt. De ser på deres leverandører og kunder som partnere – ikke som konkurrenter til ressourcerne. De har erkendt at entreprenørskab ikke er et "nulsums-spil", men et "plussums-spil". Hvis alle parter i netværket kan erkende at de kan få fordele af virksomhedens succes, vil de stille ressourcer og information til rådighed for virksomheden, og vil endog påtage sig noget af risikoen. Det er entreprenørens opgave at overbevise netværket om, at alle kan drage fordele ved at bidrage til samarbejdet.
  • Der er tilstrækkelige finansielle ressourcer til rådighed – virksomheden kan kun udforske mulighederne, hvis der er adgang til de rette ressourcer. Finansielle ressourcer er kritiske i opstartsfasen, hvor der skal betales for udvikling af produkter eller serviceydelser, medarbejderne skal have løn og leverandørerne skal have deres betaling. I denne fase, hvor udgifterne typisk er højere end indtægterne vil virksomheden have et negativt cash-flow og virksomheden må have tilstrækkelige ressourcer til at kunne klare denne periode. Når virksomheden vokser vil den have behov for at kunne tiltrække ressourcer, og der kan igen opstå negativt cashflow. Entreprenøren må derfor være en effektiv ressourcemanager.
  • Virksomheden har klare mål og forventningerne er forstået – En virksomhed er kun succesfuld, hvis den bliver opfattet som succesfuld. Dette er ensbetydende med at virksomheden må sætte sig klare og entydig mål som performance kan måles op i mod. Succes skal, som tidligere nævnt, forstås i forhold til interessenternes forventninger til virksomheden og disse skal være udtrykt eksplicit. Dette er især vigtigt i forhold til investorerne, som vil være særdeles konkrete med hensyn til det udbytte eller den forrentning de forventer. Forståelse og styring af de ansattes forventninger er et særdeles vigtigt udgangspunkt for motivation af virksomhedens medarbejdere. Entreprenøren må altså lære at forstå og håndtere forventningerne for alle virksomhedens interessenter

Det er vigtigt at gøre sig klart at ovenstående succesfaktorer kun er en del af de succesfaktorer, som en succesfulde entreprenørvirksomhed gør brug af. Den enkelte virksomhed skal desuden opstille succesfaktorer baseret på de produkter som virksomheden sælger, den branchen virksomheden befinder sig i, konkurrencesituationen i markedet etc.

Hvordan sikrer man sig langsigtet succes?

Succes er ikke definitivt og for at sikre at virksomheden bibeholder sin konkurrenceevne og opretholder en langsigte succes, må virksomheden løbende skabe konkurrencemæssige fordele i forhold til sine konkurrenter.

En konkurrencemæssig fordel er noget som virksomheden kan tilbyde, der skaber værdi for virksomhedens kunder og som konkurrenterne finder det sværte at match. De konkurrencemæssige fordele er stærkt forankret i virksomheden. Grundliggende kan virksomheden vælge at fokusere på lave omkostninger, viden om produkter og markedet, stærke relationer inden for netværket fx kunder og leverandører og en fleksibel og omstillingsparat organisationsstruktur. Det er imidlertid vigtigt at holde sig for øje at en konkurrencemæssig fordel hele tiden skal vedligeholdes og tilpasses markedet, hvis den skal føre til langsigtet succes. Dette kan gøres ved hele tiden at tilbyde nye eller forbedrede produkter og/eller serviceydelser og udnytte markedet optimalt Hvorved kundetilfredsheden øges, som så skaber indtægter og evt. giver mulighed for nye investering i virksomheden, som igen giver mulighed for at udvikle og skabe nye produkter og tjenesteydelser på markedet - se nedenstående illustration:

Illustration3

Er fisako så slemt?

For at sætte succes i perspektiv er entreprenørens holdning og erfaring med fiasko interessant. Fiasko er, ligesom succes, et nuanceret begreb og en integreret del af entreprenørens hverdag. Entreprenøren er hele tiden udsat for muligheden for fiasko, hvor risici og usikkerhed indgår som en stor del af entreprenørskabet. Der findes mange statistiker, over forretningsfiaskoer, og som det fremgår af disse statistiker er sandsynligheden for fiasko væsentlig højere end sandsynligheden for succes. Dette gælder ikke kun i Danmark, men er et globalt fænomen. Fiasko kan betragtes som det modsatte af, eller mangel på succes, og lige som succes skal fiasko forstås i forhold til interessenternes mål og forventninger. Fiasko indtræder når forventningerne ikke indfries og det er i virkeligheden et spørgsmål om "graden" af fiasko. Samtidig har fiasko forskellig betydning for de enkelte interessenter. Man kan opstille otte "grader" af fiasko, vurderet på baggrund af den entreprenørielle virksomheds performance og den måde hvorpå entreprenøren har kontrollen med virksomheden. Nedenfor opremses de otte grader af fiasko i stigende orden af fiasko:

  • Virksomheden forsætter med at eksisterer som en juridisk enhed under entreprenørens kontrol
    1. Virksomheden har en god finansiel performans, men opfylder ikke entreprenørens forventninger til social og personlig udvikling
    2. Virksomheden opnår ikke de strategiske mål
    3. Virksomheden opnår ikke de planlagte målsætninger, men er økonomisk stabil
    4. Virksomheden opnår ikke de planlagte målsætninger og har behov for yderligere finansiel støtte
  • Virksomheden forsætter med at eksistere som en uafhængig enhed, men entreprenøren mister kontrollen
    1. Virksomheden overtages af en anden ledelse som driver virksomheden videre
    2. Virksomheden overtages og omstruktureres
  • Virksomheden forsætter ikke med at eksisterer som en uafhængig enhed
    1. Virksomheden overtages og indgår som en del af en anden virksomhed
    2. Virksomheden opsplittes og dens værdier sælges fra

Fiasko, lige som succes, er ikke altid en definitiv tilstand og betyder ikke nødvendigvis at virksomheden må lukke - fiasko er en del af den lærende proces og fiasko kan være en indikator for, hvordan tingene ikke skal gøres. Det er vigtigt at entreprenøren er i stand til at håndtere og styre fiasko, så fiasko ikke bliver dominerende og betyder afslutningen for virksomheden. Styring af succes og fiasko er tæt knyttet til styring af interessenternes forventninger. Entreprenøren skal sikre at disse forventninger er positive samtidig med at de er realistiske.

Tre fundamentale forretningsstrategier

Succes er ikke baseret på tilfældighed og held. Succesfulde IT-entreprenører går målrette til værks, og anvender nogle af de samme strategier som har skabt succesfulde virksomheder verden over.

Treacy og Wiersema angiver i deres bog "The Discipline of Market Leaders" en strategi for at blive succesfuld. Den grundlæggende idé er, at identificere og fokusere på én styrke, inden for sin forretning, og gøre dette område endnu stærkere. Treacy og Wiersema opstiller tre discipliner, hvoraf virksomheden skal vælge én, når de skal opbygge organisationen:

Operational Excellence - Evnen til at kunne levere kvalitet, pris, "let at bruge" og "let at købe". Fokus skal være på processer som dækker "End-to-End" inden for både produktion og service. Processerne skal være optimeret og strømlignet for at sikre så lave omkostninger som overhovedet muligt, smat så problemfri service og betjening som overhoved muligt. Virksomheden ønsker at levere standardiserede produkter på en standardiseret måde

  • Alle processer, procedurer og arbejdsgange er standardiserede, simplificerede, stramt styret og planlægges fra centralt hold, så et minimum af beslutninger skal tages at de menige medarbejdere
  • Ledelsessystemer der fokusere på integrerede, pålidelighed og hurtige transaktioner og som er i overensstemmelse med normer og standarder
  • En virksomhedskultur som afskyr spild og belønner effektivitet

Product Leadership - Fremstil det bedste produkt eller den bedste serviceydelse. Fokus er på kerneprocesser inden for innovation, produktudvikling og udnyttelse af markedet.

  • En løst knyttet forretningsstruktur som er ad hoc-baseret og som ændre sig konstant for at kunne tilpasse sig til entreprenørielle muligheder og de retningsskift, der karakteriserer arbejdet i nye og uudforsket forretnings- eller produktområder
  • Ledelsessystemer der er resultatorienterede og som måler og belønner nye produktsucceser, men som ikke straffer den eksperimenterende adfærd som er nødvendig for at nå målet
  • En virksomhedskultur som opfordre til individuelle idéer, at gøre tingene færdige, "out-of-the-box" tænkning og et ønske om at være med til at forme fremtiden Forfatterne opstiller tre principper som bør følges:
    1. Hold folk på sporet ved at opdele udviklingsprojekterne i så små dele, så interessen kan fastholdes hos den enkelte deltager
    2. Skab nogle udviklingsorienterede afdelinger, som ikke undertrykkes af den øvrige organisation. Der skal være frirum til at innovation kan finde sted
    3. Læg vægt på procedurer, der hvor det virkelig betyder noget. Det er ofte sidst i udviklingsforløbet, hvor produktion, salg etc. skal forberedes

Customer Intimacy - Lever det som specifikke kunder ønsker. En meget stærk løsningsorienteret fokus. Fokus skal være på de grundliggende processer, der skal skabe løsningerne (hjælp kunden med at forstå præcis hvad der er behov for), fokus på at håndtere resultater (sikre at løsningen bliver godt implementeret) og fokus på håndtering af relationer. Virksomheder som anvender denne strategi, har sjældent de bedste eller billigste produkter. De har imidlertid et særdeles godt kendskab til kundens forretningsområde og arbejder målrettet på at skabe værditilvækst i kundens forretning.

  • En virksomhedsstruktur som delegerer beslutningerne ud til de medarbejdere som er tæt på kunden
  • Ledelsessystemer som er optimeret til at skabe resultater for nøje udvalgte og nære kunder
  • En virksomhedskultur som opfordre til specifikke, snare end generelle løsninger, og som stræber efter dybe og langvarige kunderelationer

Hovedbudskabet fra de to forfattere er, hvis man ønsker at opbygge en virksomhed, der er markedsledende; Vær blandt de bedste inden for én af disciplinerne, og være konkurrencedygtig inden for de to andre discipliner. Dette er i fuld overensstemmelse med Porter's oprindelige generiske strategier fra 1985, hvor Poter fastslår, at man skal vælge én af strategierne, men at man ikke må ignorer de to andre. Hvis man prøver at beherske alle tre strategier samtidig, bliver man ikke markedsledende, men "Stuck in the middle" som Porter udtrykker det.

Karakteristika for en succesvirksomhednit

Vækstfonden har i 2004 udarbejdet en analyse "Hvad skaber en succes – en profil af højteknologiske iværksættere" blandt Vækstfondens porteføljevirksomheder, og som Vækstfonden har støtte med venturekapital. Analysen identificerer, på baggrund af interviews med 38 af Vækstfondens nuværende og tidligere porteføljeselskaber, nogle af de kriterier, der er fælles for de virksomheder, der overlever og bliver succeser. Analysens resultater kan samles i en oversigt over, hvad der kendetegner en succesfuld virksomhed.

Karakteristika for en succesvirksomhed

  1. Er fleksibel og omstillingsparat – har en smidig forretningsmodel, som kan tilpasses udviklingen i markedet
  2. Er etableret af et team af stiftere med relativt meget ledelseserfaring, som samtidig forstår at tiltrække komplementerende kompetencer tidligt i udviklingsforløbet
  3. Er markedsdrevet frem for teknologidrevet, hvilket indebærer løbende indsamling og indarbejdelse af feedback fra kunderne i produktudviklingen. Endvidere er forretningsudvikling og særligt markedsføring og salg højt prioriteret fra starten af virksomhedens udvikling
  4. Har relativt formaliserede beslutningsprocesser, som er med til at skabe systematik og struktur
  5. Stifterne drives i høj grad af ønsket om at skabe noget stort og er kun i moderat grad motiveret af ønsket om økonomisk afkast og kontrol
  6. Har stærk initial kapitalisering
  7. Har en aktiv bestyrelse med en balanceret sammensætning af kompetencer, som løbende tilpasses
  8. Opbygger og anvender personlige og faglige netværk i stærkt omfang
  9. Gør sig attraktiv over for potentielle købere fx gennem strategiske samarbejdsaftaler
  10. Tilpasser exitstrategien til markedet og griber de muligheder, der byder sig

Kilde: Vækstfonden

Ovenstående karakteristika giver et billede af, hvilke elementer, der giver et godt fundament for at skabe en succesfuld virksomhed. Der synes at være nogle klare budskaber og råd til entreprenører, der netop skal til at starte egen virksomhed inden for det højteknologiske segment. Rådene kaldes i nedenstående liste for iværksætterens 10 bud – er disse opfyldt, er virksomheden klædt på til succes.

Iværksætterens 10 bud

1. Start sammen med andre

Find allerede fra starten partnere med kompetencer, som komplementerer dine egne – og helst personer med ledelseserfaring. Det betyder også, at du må være realistisk om dine egne styrker og svagheder. Ellers får I ikke samlet de fornødne kompetencer. Ansæt en professionel ledelse, når det er nødvendigt

2. Gå efter mesterværket frem for den hurtige gevinst

Overvej dine bevæggrunde for at starte virksomhed og lad dig motivere af ønsket om at skabe noget ekstraordinært. Ambitioner om penge og kontrol er sjældent nok

3. Start med en forretningsplan – og brug den

Sørg for at arbejde efter en velgennemtænkt forretningsplan, der løbende justeres i forhold til udviklingen i markedet. Strategien og målsætningerne for virksomheden skal hele tiden være på plads

4. Start med kunden – og tænk globalt

Hav fokus på markedsføring og salg fra starten. Det er vigtigt at være meget lydhør over for feedback fra markedet og sørge for at indarbejde det i produktudviklingen. Inddrag kunder, konkurrenter, samarbejdspartnere mm. i produktudviklingen, så du er rustet til internationalisering

5. Skab struktur og klarhed i beslutningerne
Du er ansvarlig for at skabe gode beslutningsprocesser, som optimerer ressourceallokeringen og skaber rammerne for at træffe beslutninger på et kvalificeret grundlag. Hav allerede fra starten af fokus på struktur og processer, herunder økonomistyring
6. Start med penge nok
Rigeligt med kapital fra virksomhedens start giver ro til at koncentrere sig om at udvikle virksomheden frem for at bruge ressourcer på at rejse kapital hyppigt
7. Start med slutningen i sigte
Hav en exitstrategi for, hvordan du giver investorerne deres investering tilbage med et rimeligt afkast. Og sørg for at give exit en fremtrædende plads i den løbende forretningsudvikling, så du er klar til at tage chancen, når den byder sig
8. Vælg investorer og bestyrelse med omhu
Lav en ønskeliste til kompetencer hos investorerne og bestyrelsen. Inddrag personer med godt kendskab til dit produkt og dit marked, og sørg for at der også er viden og erfaringer inden for øvrige discipliner af virksomhedsudvikling - økonomi, finansiering, ledelse og strategi. Vær ikke bange for at betale meget for at få tilført de rigtige kompetencer – kvalitet koster
9. Indgå strategiske samarbejder
Gå efter at opbygge strategiske samarbejdsaftaler med markedets større veletablerede aktører, som kan understøtte forretningsudviklingen
10. Byg et stærkt netværk – og brug det
Succes for din virksomhed kræver adgang til et bredt netværk. Find og dyrk kontakter, der kan åbne døre til de rette personer og virksomheder fx hos potentielle samarbejdspartnere og kunder

Kilde: Vækstfonden

Hvad gør de førende danske it-entreprnører?

Baseret på interviews med nogle af de mest succesfulde IT-entreprenører i Danmark, kan følgende karakteristika opsummeres:

Det kendetegner succesfulde IT-entreprenører at de er særdeles dygtige til at håndtere mange områder inden for, såvel som uden for virksomheden.

  • Succesfulde IT-entreprenører har en forretningsplan, og den anvendes i opbygning og udvikling af virksomheden
  • Succesfulde IT-entreprenører har særdeles stor fokus på at sælge og markedsfører virksomhedens produkter og tjenesteydelser. Virksomhedens kunder er vigtige interessenter og den succesfulde IT-entreprenør fokuserer på at have "glade og tilfredse kunder"
  • Succesfulde IT-entreprenører vurderer nye muligheder, enten i markedet eller som følge af egen produkt- eller teknologisk udvikling, ud fra et forretningsmæssigt perspektiv
  • Succesfulde IT-entreprenører anvender en målrettet strategi og de er meget fleksible med en høj omstillingsparatheden, internt såvel som eksternt
  • Succesfulde IT-entreprenører optimerer deres organisation og forretningsprocesser de steder, hvor det giver størst forretningsmæssig værdi
  • Succesfulde IT-entreprenører har meget stor fokus på hele tiden at have de rette ressourcer og kompetencer til at udvikle deres virksomhed
  • Succesfulde IT-entreprenører anvender deres netværk til at skabe og vedligeholde deres forretning
  • Succesfulde IT-entreprenører er meget ambitiøse. De arbejder hele tiden målrettet på at forbedre virksomheden og dennes produkter eller tjenesteydelser
  • Succesfulde IT-entreprenører udformer og implementerer deres strategi til succes ved at fokusere på en af tre mulige hovedstrategier "Operational Excellence", "Product Leadership" eller "Customer Intimacy", uden dog at negligere de to andre strategiområder
  • Succesfulde IT-entreprenører tilpasser løbende deres strategi til virksomhedens vækst, produktudvikling, produktportefølje og ændringer i marked. Derudover har succesfulde IT-entreprenører strategier for vigtige forretningsområder, så som vækststrategi, produktstrategi, exit-strategi og lignende